envanligtristsida

I et semi-kollektive i en forstad boede elleve unge mennesker, køkkenet var fælles men soveværelser og badeværelser var separate. Bl.a. boede der en fåmælt pige som spillede violin, en arkitektstuderende fra Frankrig, en lærerstuderende fra Holland og en meget besynderlig, men sjov dreng fra Tjekkiet som studerede noget svært som ingen forstod. Kemi var den almindelige forklaring.

En aften sad nogle af dem sammen i køkkenet og talte om alt muligt. Hvem det var, der begyndte er uklart, men pludseligt var de i færd med at planlægge for en gal sekt som skulle myrde folk. En af de unge tog frem en notebook og begyndte at skrive de regler ned som de fastslog. Selvfølgelig var det kun for sjov og de regler som anførtes var latterlige. ”I må ikke dræbe nogen nabo, hvis I nu skal dræbe en nabo alligevel, så undgå at vælge nogen der er hyggelig” etc. Den hollandske lærerstuderende foreslog, at de kunne begyndte med at dræbe violinisten - ingen skulle opleve nogen forskel, fordi hun kun var i køkkenet for at hente mad. De var enige, violinisten skulle blive det første offer selvom det faktisk ikke var i overensstemmelse med de regler de fastslog fem minutter tidligere.

De levede sig meget ind i deres roller og hvis nogen udenforstående havde lyttet til hvad de talte om kunne den person havde troet at en lang serie mord planlagdes og skulle begynde med mordet på en ung pige. Tiden fløj og det blev tid til at sove. Normalt plejede ingen at lukke dørene, men for den af dem, som boede langs borte fra køkkenet hørtes klikken i låsen et efter et. Indlevelsen i legen havde simpelthen varet alt for stor og tanken slog dem alle ”tænk hvis nogen af de andre pludselig bliver vanvittig … ”

Det tog nogle dage før de noterede at den unge violinist ikke var der. De grinede lidt ad tilfældigheden at hun ikke var set siden den aften de sad og snakkede. På et eller andet sted i baghovedet malede tanken ”tænk hvis …” franskmanden var jo ikke så god til at skjule sit kvindehad og måske havde den tjekkiske dreng tabt sin sidste skrue … Efter en uge begyndte de at spørge andre om pigen var set. Efter to uger var nok blikkene dem imellem lidt besværede.

Den her historie ville have været mere interessant hvis violinisten aldrig var kommet tilbage men jeg er glad for at det ikke var sådan det var, fordi det her er ikke fiktion. Violinisten kom solbrændt tilbage efter en spontan ferie tre uger senere og selvom ingen af de som sat og snakkede i køkkenet den aften seriøst havde troet at det var noget galt så var stemningen i køkkenet den aften hun var tilbage markant lettere.

Men det var aldrig tal om at lege den leg igen.

Da jeg var barn sejlede vi ofte til Helsingør for at købe mad, min mor ville altid gerne besøge slagteren hvor jeg væmmedes over lugten af ost og fascineredes af de store oksetunger, så købte vi selvfølgeligt altid øl og vin. Jeg var ligeglad med hvad vi købte hvis jeg bare fik mine ”salte pingviner”. Efter en tur til Danmark lugtede våres hjem altid i cirka en uge af de røde hvidløgspølser der min far var meget glad for.

Så kom finanskrisen til Sverige, Danmark var ikke længere et billigt land at handle i (bortset fra øl og vin) så vi rejste ikke lige ofte dertil. Nogen sinde var vi i Tivoli og iblandt kørte vi gennem Danmark når vi skulle til Tyskland.

Jeg må erkende at jeg ikke var meget interesseret i den danske kultur, mange ting er ikke så forskellige fra Sverige, for eksempel da Danmark vandt fodbolds - EM kunne man i hvert fald i mit naboleg ikke tro at det var et andet land der vandt …

Da jeg blev ældre havde min skoleklasse samarbejde med en dansk skoleklasse i Grenå. De besøgte os og vi besøgte dem. Mit indtryk da var at det danske folk havde et meget mere liberalt syn på alkohol og tobak i forhold til det svenske folk. Våres lærere ville aldrig have købt vin til os til en fest og at ryge inde i skolen i Sverige var utænkbart. Det var på den rejse jeg opdagede at Anthon Bergs marcipanbrød faktisk var rigtig gode.

Jeg har altid varet glad for de danske huse, de er lidt mere pittoreske end de svenske og haverne er lidt vildere. Det findes mange svensker der kan lide tøjmode fra Danmark selvom dansker gerne klæder sig lidt mere ekstremt. Tendenser der ikke slår an hos det svenske folk får en meget bedre modtagelse i Danmark.

Den danske humor er et kapitel for sig. Før jeg begyndte at arbejde i Danmark så var det indtryk jeg havde af den danske humor ganske grimme karikaturtegninger jeg set i avisen. Kontroversen med de karikaturer af Muhammed gjorde intet for at jeg skulle se den som mindre tarvelig, men faktisk, nu da jeg har været mere i Danmark, så er det den danske humor jeg setter pris på mest, det er som en vulgær variant af den britiske humor. Det passer mig meget fint.

En semester som innebar mycket promenerande och mycket lite planerande, det här fotot är taget på väg hem från tv-tornet (mycket bra utsikt -rekommenderas!)

Hur trevligt det än var att se utsikten från tv-tornet var behovet av utsikt inte helt mättat andra dagen så vi åkte upp en tur i en ballong (en som var fäst med en vajer vid marken då)

En utsvävning unnade jag mig, ett par silverörhängen från 30-talet (tror jag att det var)

Eftersom vi inte hade planerat så mycket längre än ditresan och hotell för tre nätter så var vi tvugna att bestämma hur resan skulle fortsätta sedan. Det blev Polens 5:e största stad, Poznan, där vi bodde på Hostel Retro.  Jag kan absolut tänka mig att åka tillbaks.

Efter Poznan blev det Swinoujcie, jag kan bara rekommendera att köpa platsbiljett på tåget och boka hotell i förväg.

Det var dock en positiv upplevelse av en ort som valdes främst för att det går färjor därifrån till Ystad.

Det gick bra att åka färja även om taxfreeshopen inte var något att hänga i julgranen, jag kollade förstås inte så noga på alkoholen så det kan hända att det var bra priser där.

Forretningen bliver snart populær hos folket og langsomt begynder også overklassen at opdage fordelene med Tøjhuset. Mads begynder at udkonkurrere Damernes Magasin og også personalet arbejder hellere der. Da krisen kommer til Korsbæk går det kontinuerligt godt for Mads forretning og han begynder også at låne ud penge til folk, det går ikke så godt for Damernes Magasin og ejeren gør sin førstemand til sin partner hvis han investerer sine penge i forretningen.

Da børnene skal begynde i skolen vil den private skole ikke acceptere Ingeborgs datter fordi Ingeborg er fraskilt, så bliver Mads og Ingeborg gift.